INDLEDNING

Fra og med indførelsen af Bygningsreglement 2008 (BR08) (Erhvervs- og Byggestyrelsen, 2008a), der siden er afløst af Bygningsreglement 2010 (BR10) (Erhvervs- og Byggestyrelsen, 2010), skal alle typer bygninger i Danmark opføres efter ét bygningsreglement. Dette har betydet ophævelsen af Bygningsreglement for småhuse også kaldet ’Småhusreglementet’ (Byggestyrelsen, 1985; Bolig- og Byministeriet, 1998), der fra 1985 har været gældende ved opførelse af småhuse.

På en række områder gælder dog fortsat særlige regler eller undtagelser for de bygninger, der tidligere har været omfattet af Småhusreglementet. Disse bygninger betegnes i BR10, kapitel 1, Administrative bestemmelser, som ’bygninger af begrænset kompleksitet’, og gennemløber en forenklet procedure i forbindelse med byggesagsbehandlingen. Desuden gælder blandt andet særlige regler for bygningstypen vedrørende brand og ventilation. Inden for en række fagområder vil krav til småhusbyggeriet dog være sammenfaldende med andre bolig- og bygningstyper. 

Småhuse udgør 20-25 % af nybyggeriet opgjort i antal kvadratmeter. Der er derfor fortsat et stort behov for vejledning om og eksempler på, hvordan disse hustyper kan opbygges og udformes, så de opfylder kravene i BR10.

På denne baggrund har Statens Byggeforskningsinstitut igangsat en større revision af eksisterende SBi-anvisninger knyttet til det tidligere Småhusreglement. Den omfatter SBI-anvisning 189, Småhuse (Statens Byggeforskningsinstitut, 1999) og SBI-anvisning 186, Småhuses stabilitet (Buhelt & Knutsson, 1995). Ud over en opdatering af stoffet er der også tilføjet nye emneområder. Blandt andet som følge af ændringer og nye bestemmelser i BR10, eller fordi der mangler anvisninger på et givet område. 

Denne anvisning omhandler indretning og funktion af småhuse inklusive de nære omgivelser. Anvisningen er rettet mod nybyggeri af småhuse, men kan også anvendes ved tilbygninger til småhuse og større renoveringsopgaver med egentlige udskiftninger af bygningsdele, hvor arbejder kan være omfattet af samme krav, som BR10 stiller til nybyggeri.

I BR10 anvendes ikke betegnelsen ’småhuse’ som en særlig bygningstype. Småhuse beskrives enten direkte som ’fritliggende enfamiliehuse’ eller ’sammenbyggede enfamiliehuse’ i forbindelse med detailkrav, fx krav i kap. 2, Bebyggelsesregulerende bestemmelser, eller indirekte i forbindelse med funktionskrav ud fra blandt andet antal etager eller bygningshøjde, fx i kapitler om energi og brand.

Småhuse anvendes i denne anvisning som en fællesbetegnelse for fritliggende og helt eller delvis sammenbyggede enfamiliehuse med lodret lejlighedsskel i indtil to etager og med kælder. Dette omfatter også kæde- og rækkehuse samt sommerhuse. Småhuse omfatter ikke boliger adskilt af en etageadskillelse (vandret lejlighedsskel). 

Den maksimale højde over terræn er 8,5 meter målt til tagryggen. Det betyder, at småhuset enten kan opføres med en fuld 1. sal og lille taghældning eller med en udnyttet tagetage. Kælderen kan være i fuld højde eller som krybekælder. 

Eksempler på typiske tværsnit i småhuse er vist i figur 1.

Nye småhuse skal opføres i henhold til BR10. Kravene i BR10 er overvejende formuleret som funktionskrav, hvilket betyder, at der kan være flere måder at opfylde kravene på. Særligt i forbindelse med den overordnede disponering af småhusets interne funktioner og indretningen af de enkelte rum er der få detailkrav i BR10. Dette gælder for eksempel trapper internt i boligen. Men da en trappe er et markant element i boligen, og dens udformning har stor betydning for brugen, indeholder denne anvisning en række anbefalinger til, hvordan trapper i boligen udformes.

Det skal understreges, at de i anvisningen viste løsninger og anbefalinger er eksempler, og at andre løsninger, der kan påvises at opfylde kravene i BR10, også vil kunne anvendes. Eksemplerne er ofte anvendte løsninger og dækker de mest almindelige udformninger af småhuse samt typisk anvendte materialer. I byggevareleverandørers og brancheforeningers kataloger og andre anvisninger m.m. findes ofte alternative eller mere detaljerede forslag til løsninger, der kan opfylde kravene. Andre materialer med egenskaber svarende til de viste kan også anvendes.

Der er ikke krav om, at bygherrer følger de beskrivelser og eksempler, der gives i anvisningen, men følges disse, opfyldes de gældende love og regler. Vælges andre løsninger, er der en særlig bevisbyrde, såfremt der viser sig at opstå problemer, som kan føres tilbage til de valgte løsninger.

Figur 1. Eksempler på tværsnit i småhuse, der omfatter fritliggende og sammenbyggede enfami- liehuse med lodret lejlighedsskel i indtil to etager. Alle de viste typer kan opføres med terrændæk (uden kælder) eller med kælder (vist stiplet). Småhuse omfatter ikke boliger adskilt af en etage- adskillelse (vandret lejlighedsskel).

Anvisningen indledes med en beskrivelse af generelle krav og vejledninger på området. Særligt omtales BR10’s krav vedrørende byggesagsbehandlingen af småhuse og dokumentation af byggeriet. I de efterfølgende fem afsnit med konkrete eksempler på løsninger til boligens indretning og funktion, omtales de relevante krav i BR10 i tilknytning hertil, baseret på BR10, kap. 2, 3, 5 og 6.4. 

Krav til boligens omgivelser og indretning og eksempler på, hvordan de kan efterleves, beskrives i afsnit 2 og 3. Anvisningens afsnit 4, 5 og 6 viser løsninger på, hvordan krav i BR10 til lydisolation og brandforhold for indvendige vægge og etageadskillelser kan opfyldes. Der skelnes mellem indvendige vægge i den enkelte bolig og boligadskillende vægge, dvs. lodrette lejlighedsskel i sammenbyggede enfamiliehuse. 

Til hjælp ved brug af anvisningen findes bagerst Appendiks A. Lydbegreber og lydbestemmelser og Appendiks B. Brandtekniske begreber og bestemmelser. En række generelle begreber forklares i Appendiks C. Terminologi.

Anvisningen omhandler ikke specifikke forhold i sommerhuse og tilsvarende mindre bygninger. Men generelt kan anvisningens løsninger og anbefalinger også anvendes ved disse bygninger.

Krav til brandforhold, der vedrører flugtveje og redningsåbninger, behandles ikke i denne anvisning. Der henvises i stedet til Eksempelsamling om brandsikring af byggeri (Energistyrelsen, 2012), samt publikationer fra Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut. 

Statiske forhold for etageadskillelser og indvendige vægge behandles i SBi-anvisning 254, Småhuse – styrke og stabilitet (Cornelius, 2015).

Illustrationer i afsnit 2 og 3 sigter primært på at belyse generelle forhold og regler omkring placering på grunden og størrelse af bygninger samt overordnede forhold af betydning for indretning af småhuse.

Illustrationer i afsnit 4, 5 og 6 sigter primært på at belyse lyd- og brandtekniske forhold og er derfor ikke fyldestgørende med hensyn til andre emner, fx konstruktionsdetaljer og energiforhold.

I de viste eksempler vil isoleringsmateriale være angivet som mineraluld og pladebeklædning som gipsplade, men andre materialer med tilsvarende lyddæmpende og lydisolerende egenskaber vil kunne anvendes, hvis det samtidig sikres, at også brandkrav er opfyldt.

Anvisningen henvender sig til projekterende arkitekter og ingeniører. Anvisningen kan også læses af andre med interesse for disse emner, herunder den kommende bygningsejer. Desuden henvender anvisningen sig til tilsynsførende og til bygningshåndværkere, som ofte må bygge husene på grundlag af et projekt, som ikke redegør for alle detaljer.

Anvisningen forudsætter en vis byggeteknisk viden og teknisk indsigt, men ikke nødvendigvis en specialviden om adgangs-, lyd- eller brandforhold. Entreprenøren eller håndværkeren skal være i stand til at vurdere, om de anviste løsninger tager tilstrækkeligt hensyn til de specielle krav vedrørende adgangsforhold samt lyd- og brandforhold, så de om nødvendigt kan rekvirere yderligere oplysninger hos de projekterende.

Anvisningen kan desuden anvendes som lærebog ved byggetekniske uddannelser.