6 Indvendige vægge
Indvendige vægge omfatter vægge inden for den enkelte boligenhed og udføres normalt af samme materiale som ydervæggens bagmur. Indvendige vægge i boligen kan være bærende og indgå som en del af husets statiske system, eller ikke-bærende.
Kravene til indvendige vægges brandmodstandsevne afhænger af, om væggen er bærende eller ikke-bærende. Men i begge tilfælde er brandkravene dimensionsgivende for tykkelsen af tunge, indvendige vægge og opbygningen af pladebeklædte skeletvægge, da der ikke er specifikke krav til lydisolationen af indvendige vægge i småhuse.
6.1 Brandkrav og lydforhold
Brandkrav
Kravene til indvendige vægges brandmodstandsevne og beklædningens reaktion på brand afhænger af, om væggene er bærende eller ikke-bærende. Der gælder særlige krav for indvendige kældervægge.
Ydeevnekriterierne til indvendige vægges brandmodstandsevne m.m. fremgår af Eksempelsamling om brandsikring af byggeri (Energistyrelsen, 2012), der har et særligt kapitel om regler for småhuse (kap. 7).
Brandkravene til indvendige vægge i småhuse med og uden kælder fremgår af tabel 19 og er illustreret i figur 38.
Tabel 19. Krav til indvendige vægges brandmodstandsevne og beklædningers og døres reaktion på brand i småhuse (Energistyrelsen, 2012), se også figur 38.
Bygningsdel | Krav til brandmodstandsevne / reaktion på brand |
|---|---|
Bærende indvendige vægge (og søjler) | REI 30 |
Ikke-bærende indvendige vægge | EI 30 1) |
Bærende indvendige kældervægge (og søjler) | R 60 |
Ikke-bærende væg mod trappe mellem kælder og stueetage | EI 60 A2-s1,d0 |
Bærende væg mod trappe mellem kælder og stueetage | REI 60 A2-s1,d0 |
Dør mellem kælder og stueetage i småhus med to beboede etager | EI2 30-C |
Dør mellem bolig og garage eller skur | EI2 30-C |
Vægbeklædning (alle etager) | K1 10 D-s2,d2 |
- Der er ikke krav til brandmodstandsevne af ikke-bærende indvendige vægge. Den anførte brandmodstandsevne er således en anbefaling.
Figur 38. Krav til indvendige vægge og døres brandmodstandsevne og reaktion på brand i småhuse, se også tabel 19.
Lydforhold
Der stilles ikke specifikke krav i BR10 til indvendige vægges lydisolation. Bygherre kan dog vælge at stille krav til boligens interne lydisolation, eventuelt blot for udvalgte rum eller dele af boligen.
Lyd fra tilstødende rum kan blive generende, hvis ikke de indvendige vægge har en tilstrækkelig lydisolation, og tilslutningerne til de øvrige bygningsdele er tætte.
6.2 Typer af indvendige vægge
Indvendige vægge kan udføres som:
- Tunge, massive vægge
- Lette vægge med pladebeklædning på skelet af stål eller træ.
6.2.1 Tunge, indvendige vægge
Tunge, indvendige vægge kan for eksempel udføres i murværk af teglsten, letklinkerbeton, porebeton, kalksandsten eller beton. Eksempler på typer af tunge, indvendige vægge i småhuse med angivelse af brandmodstandsevne ses i tabel 20. Lydisolationen for porebetonvæggen skønnes til R'w ca. 35 dB. De øvrige vægge er noget tungere, og lydisolationen R'w skønnes at være mindst 45 dB. Oplysninger om lydisolationen for specifikke produkter fås hos producenterne.
Tabel 20. Brandmodstandsevne for tunge, indvendige vægge (Dansk Brandteknisk Institut, 2000). Tabellen gælder for vægge med en højde op til 2,6 meter (beton: se note). Planlægges rum med højere vægge bør en teknisk rådgiver vurdere brandsikkerheden.
Eksempel (lodret snit) | Opbygning | Tykkelse | Brandmodstandsevne | |
|---|---|---|---|---|
 | Murværk 1) | 108 mm | R 60 A2-s1,d0 REI 60 A2-s1,d0 EI 60 A2-s1,d0 | |
 | Murværk af teglblokke 1) | 100 mm | R 60 A2-s1,d0 REI 60 A2-s1,d0 EI 60 A2-s1,d0 | |
 | Element af letklinkerbeton | 100 mm | R 60 A2-s1,d0 REI 60 A2-s1,d0 EI 60 A2-s1,d0 | |
 | Element af porebeton | 100 mm | R 60 A1 REI 60 A1 EI 60 A1 | |
 | Murværk af kalksandstensblokke | 100 mm | R 60 A2-s1,d0 REI 60 A2-s1,d0 EI 60 A2-s1,d0 | |
 | Uarmeret beton eller enkeltarmeret beton m. centralt placeret armering 2) | 120 mm | R 60 A2-s1,d0 REI 60 A2-s1,d0 EI 60 A2-s1,d0 | |
- Murværk skal udføres med tætte fuger.
- Højde op til 3,0 meter.
Samlinger
Indvendige vægges samling med boligadskillende vægge bliver ofte en tilslutning snarere end en sammenstøbning eller -muring. Når indvendige porebetonvægge tilsluttes tunge, massive boligadskillende vægge, anbefales det for at begrænse lydtransmissionen fra porebetonvæggen, at udføre samling med elastiske mellemlæg (fuger), se figur 39b.
Indvendige vægge bør sluttes tæt til etagedæk og til underside loft og skal have tætte fuger mod alle tilstødende bygningsdele, se figur 39a og b.
Figur 39. Eksempler på samlinger mellem indvendig væg af porebeton (100 mm), se tabel 20, og tilstødende bygningsdele.
- Samling ved pladebeklædt loft mod uudnytteligt tagrum.
- Samling ved tung, massiv boligadskillende væg
- Samling ved betondæk med trægulv på strøer samt tungt, svømmende gulv.
6.2.2 Lette, indvendige vægge
Lette indvendige vægge med pladebeklædning kan principielt opbygges med tre typer af skeletkonstruktion i enten træstolper eller stålprofiler:
- Enkelt skeletkonstruktion
- Forskudt skeletkonstruktion
- Dobbelt skeletkonstruktion.
Opbygning
Ved en enkelt skeletkonstruktion monteres pladebeklædningen på begge vægsider på samme lodrette stolper, der er fastgjort til top- og bundrem. Ved forskudt skeletkonstruktion monteres hver vægbeklædning på en selvstændig lodret stolpekonstruktion, som er forskudt sideværts på en bredere, fælles top- og bundrem. Ved en dobbelt skeletkonstruktion placeres pladebeklædningen på to adskilte skeletkonstruktioner.
Dimensioner og afstand mellem lodrette stolper på skeletkonstruktionen bestemmes dels af krav til brandmodstandsevne, dels ud fra væggens højde og af pladebeklædningens dimensioner.
Væggens lydisolation afhænger af:
- Om stolpeskelettet er enkelt, forskudt eller dobbelt
- Vægt af pladelag på de to vægsider
- Væggens tykkelse
- Mængden af lydabsorberende materiale i hulrum
- Fugens tæthed.
Størst lydisolation opnås med dobbelt skeletkonstruktion, stor plade-vægt og vægtykkelse, god lydabsorption i hulrum og tætte, elastiske fuger. For skeletvægge bør to lag pladebeklædning på hver side være standard for at få en jævn og stabil væg uanset minimumskrav til brandmodstandsevne og lydisolation.
Fastholdelse af mineraluld i skeletkonstruktionen kræves alene ved bærende vægge med træskelet.
Lette skeletvægge med stålskelet er ofte systemløsninger, og ved detailprojektering skal leverandørens anvisninger følges, herunder hvor ekstra opmærksomhed er nødvendig, og hvilke forudsætninger, der gælder for systemet.
Princip for opbygning af de tre typer skeletkonstruktioner er vist i figur 40.
Figur 40. Princip for opbygning af lette bærende og ikke-bærende indvendige vægge med pladebeklædning og skelet af stålprofiler. Til skeletkonstruktion kan også anvendes træstolper.
- Let væg med enkelt skeletkonstruktion af stålprofiler
- Let væg med forskudt skeletkonstruktion af stålprofiler.
- Let væg med dobbelt skeletkonstruktion af stålprofiler.
Eksempler med lette, indvendige vægge opbygget som pladebeklædte skeletkonstruktioner af træstolper og stålprofiler med angivelse af brandmodstandsevne er vist i tabel 21. Vægge med enkelt pladebeklædning skønnes at have en lydisolation R’w på ca. 35 dB, og de øvrige vægge med dobbelt beklædning på ca. 40 dB eller mere. I producenternes håndbøger findes lyddata for en lang række konstruktioner.
Yderligere eksempler på beklædninger samt metoder til fastholdelse af mineraluld fremgår af Appendiks B. Brandtekniske begreber og bestemmelser.
Tabel 21. Eksempler på opbygning af lette, indvendige vægge i småhuse med angivelse af brandmodstandsevne. Der er ikke krav til brandmodstandsevne af ikke-bærende indvendige vægge, så den anførte brandmodstandsevne er en anbefaling.
Eksempel (vandret snit) | Opbygning | Tykkelse | Brandmodstandsevne |
|---|---|---|---|
Generelt for eksempler: Mineraluld i pladeform Hulrum helt udfyldt med mineraluld | |||
 | Træstolper 45 × 70 mm pr. 600 mm To lag gipsplade på hver side Fastholdt mineraluld | 120 mm | REI 30 |
 | Stålprofiler 1) To lag gipsplade på hver side | 120 mm | REI 30 |
 | Træstolper 45 × 70 mm pr. 600 mm Et lag gipsplade på hver side | 95 mm | EI 30 |
 | Stålprofiler 1) Et lag gipsplade på hver side | 95 mm | EI 30 |
 | Træstolper 45 × 95 mm pr. 600 mm To lag gipsplade på hver side Fastholdt mineraluld | 145 mm | R 60 |
 | Stålprofiler 1) To lag brandgipsplade på hver side | 135 mm | R 60 |
- Afstand mellem stålprofiler afhænger af valgte systemløsning.
Samlinger
Samlinger mellem skeletvægge og boligadskillende vægge udføres med fuger efter producentens forskrifter. Det medfører ikke forringet lydisolation mellem boligerne.
Indvendige vægge bør gå fra dæk til underside loft og skal have tætte fuger mod alle tilstødende bygningsdele. Fuger udføres efter producentens forskrifter.
Figur 41. Eksempel på samling af let, ikke-bærende, indvendig væg mod tilstødende bygningsdele.
- Samling ved uudnytteligt tagrum, hvor væg er fastgjort til loftbeklædning, så den lettere kan flyttes, end hvis den var ført op gennem loftbeklædning.
- Samling ved let etageadskillelse med let svømmende gulv, hvor væg er placeret på gulvopbygning, så den lettere kan flyttes. Gulvbelægning er afbrudt under væg for at minmere trinlyd mellem rum. I samling med loft er væg ført gennem loftbeklædning og fastgjort til træforskallingen.
- Samling med trægulv på strøer på betondæk, hvor væg er ført til betondæk.