5 Etageadskillelse
Krav til brandmodstandsevne og bæreevne vil være dimensionsgivende for etageadskillelser i småhuse, da der ikke er krav til lydisolationen internt i boligen. En etageadskillelse, der alene opfylder minimumskrav til bæreevne og brandmodstandsevne, bør derfor forbedres lydteknisk for at sikre rimelige lydforhold internt i boligen.
Ved anvendelse af tunge, massive boligadskillende vægge og tunge dæk i sammenbyggede enfamiliehuse vil der være krav til etageadskillelsen for at opfylde krav til trinlydniveau, se afsnit 4.2.1, Tunge, massive vægge.
5.1 Brandkrav og lydforhold
Brandkrav
Det overordnede funktionskrav i BR10 vedrørende brandforhold for småhuse (BR10, kap. 5.1, stk. 1) udløser blandt andet krav til etageadskillelsers brandmodstandsevne og til loftbeklædningens reaktion på brand, se tabel 16 og figur 36. Det forudsættes, at huset er i højst to etager over eventuel kælder, hvor gulv i øverste etage er maksimalt 5,1 meter over terræn.
Ydeevnekriterierne for etageadskillelsers brandmodstandsevne m.m. fremgår af Eksempelsamling om brandsikring af byggeri (Energistyrelsen, 2012), der har et særligt kapitel om regler for småhuse (kap. 7).
Hulrum i etagekryds med dobbeltvægge skal udfyldes med materiale, der er godkendt som brandstop (klasse A2-s1,d0) (Energistyrelsen, 2012). Se mere om brandstop i Appendiks B. Brandtekniske begreber og bestemmelser.
Der er ikke krav til gulvbelægningers reaktion på brand.
Tabel 16. Krav til etageadskillelsers brandmodstandsevne og beklædningers reaktion på brand i småhuse (Energistyrelsen, 2012), se også figur 36.
Bygningsdel | Krav til brandmodstandsevne/ reaktion på brand |
|---|---|
Loft mod uudnytteligtt tagrum | K1 10 D-s2,d2 1) |
Etageadskillelse mellem stue og 1. sal | REI 30 |
Etageadskillelse over kælder - i hus med to etager og kælder - i hus med en etage og kælder | REI 60 REI 30 |
Loftoverflader (alle etager) | K1 10 D-s2,d2 |
Nedhængt loft 2) | B-s1,d0 |
- Mod tagrum, der ikke kan udnyttes, kan loftkonstruktioner udføres med beklædning mindst som klasse K1 10 D-s2,d2 med min. 50 mm isolering af mindst materiale klasse D-s2,d2.
- Eksempelvis udført af træuldbetonplader, fibergipsplader eller gennembrandimprægnerede spånplader (Energistyrelsen, 2012; Dansk Brandteknisk Institut, 2000).
Figur 36. Krav til etageadskillelsers brandmodstandsevne og loftbeklædningers reaktion på brand i småhuse (Energistyrelsen, 2012), se også tabel 16.
Lydforhold
Der er ikke specifikke krav til luftlydisolation og trinlydniveau for etageadskillelser i fritliggende eller sammenbyggede enfamiliehuse. Men gode lydforhold internt i boligen bør planlægges for at opnå en rimelig frihed til forskellige aktiviteter i forskellige rum uden at forstyrre eller blive forstyrret. Gennemboring af konstruktioner for at opsætte spots m.m. bør således minimeres for ikke at forringe etagedækkets lydisolation.
For sammenbyggede enfamiliehuse med massive boligadskillende vægge vil udformning af etagedæk og gulv og samling med den boligadskillende væg have stor betydning for, om krav til trinlydniveau mellem boligerne kan opfyldes, se afsnit, 4.2.1, Tunge, massive vægge.
Med boligadskillende dobbeltvægge mellem boligerne har samlingen med etageadskillelsen derimod kun lille betydning for lydisolationen mellem boligerne.
For at opnå gode akustiske forhold internt i store rum med for eksempel hårde gulv- og vægoverflader, kan der være behov for at montere lydabsorberende lofter, se også afsnit 3.5, Lofthøjde og -overflader.
5.2 Typer af etageadskillelser
Etageadskillelser kan udføres som:
- Lette etageadskillelser (bjælkelag)
- Tunge etageadskillelser (dæk).
Materialevalg og løsning influerer ofte på den færdige samlede tykkelse af etageadskillelsen.
5.2.1 Lette etageadskillelser
Lette etageadskillelser opbygges med bjælkelag af træ eller stål beklædt med en loftbeklædning på undersiden og en gulvopbygning på oversiden. Disse konstruktioner kan forsynes med en lyddæmpende gulvopbygning og/eller loft monteret på lydisolerende profiler.
Eksempel på opbygning af en let etageadskillelse er vist i figur 37.
Figur 37. Eksempel på opbygning af let etageadskillelse med bærende bjælker af træ eller stål.
Kravet til etageadskillelsens brandmodstandsevne vil sammen med spændvidden være dimensionerende for etageadskillelsens samlede minimumstykkelse, dvs. de bærende bjælkers dimensioner samt tykkelse af loft- og gulvbeklædning.
Ved etageadskillelser udført som træ- og stålbjælkelag beklædt med for eksempel gipsplader på undersiden og en træfiberplade på oversiden som gulv, sikrer gipspladerne, at brandmodstandskravet til beklædning af etagedækket er opfyldt, se tabel 16. Mellem bjælkerne udfyldes normalt delvist med fastholdt mineraluld i pladeform. I løsningerne vist i tabel 17 fungerer mineralulden primært til gavn for lydisolationen, idet brandmodstandsevnen sikres af de to lag beklædning. Benyttes i stedet løsninger med ét lag beklædning, vil mineralulden også bidrage til brandmodstandsevnen, forudsat at den er fastholdt, som beskrevet i Appendiks B. Brandtekniske begreber og bestemmelser.
Af hensyn til boligens lydforhold bør dæktykkelsen øges, fx ved
- Opbygning af en trinlyddæmpende gulvkonstruktion
- Loftbeklædning med yderligere pladelag eller montering på særlige lydprofiler
- Eventuelt lydabsorberende loft af hensyn til akustikken i underliggende rum. Se også afsnit 3.5, Lofthøjde og -overflader, eller producenternes håndbøger.
Etagedæk med bærende træ- eller stålbjælkelag udført med fast forbindelse mellem gulvbelægningen og loftet i underliggende rum, se fx tabel 17, eksempel 2, vil resultere i en lav lydisolation mellem etagerne både mod luftlyd og trinlyd.
For at få optimeret lydisolation mellem etagerne skal opbygningen af etagedækket være tæt og sluttes tæt til tilstødende bygningsdele.
Eksempler på lette etageadskillelser i småhuse med angivelse af brandmodstandsevne og lydisolation fremgår af tabel 17. Ved detailprojektering skal leverandørens anvisninger følges, særligt med hensyn til hvilke forudsætninger, der gælder for den konkrete løsning, herunder samlingsdetaljer, og hvor ekstra opmærksomhed er nødvendig for at opnå de anførte egenskaber. Det gælder særligt for etageadskillelser med stålbjælkelag, der ofte er systemløsninger.
Tabel 17. Eksempler på opbygning af lette interne etageadskillelser med angivelse af brandmodstandsevne og lydisolation.
Eksempel (tværsnit) | Opbygning | Brandmodstandsevne | Lydisolation |
|---|---|---|---|
Generelt for eksempler: Træbjælker el. stålprofiler pr. 600 mm Mineraluld i pladeform | |||
 Træbjælkelag Tykkelse ca. 280 mm | Gulvbrædder på trinlydsdug 12,5 mm gulvgips, ca. 14 kg/m2 12 mm blød træfiberplade, ca. 3 kg/m2 Undergulv af krydsfiner 45 × 170 mm træbjælker 1) 170 mm mineraluld Træforskalling pr. 300 mm To lag 13 mm gipsplade, i alt ca. 18 kg/m2 | REI 30 | R'w ≥ 50 dB 2) L'n,w ≤ 70 dB 2) |
 Træbjælkelag Tykkelse ca. 170 mm | 21 mm gulvbrædder 95 × 170 mm træbjælker 95 mm mineraluld, min. 30 kg/m3 Træforskalling pr. 300 mm To lag 13 mm gipsplade, i alt ca. 18 kg/m2 | REI 60 | R'w ≥ 40 dB L'n,w ≤ 80 dB |
 Stålbjælkelag Tykkelse ca. 320 mm | Trægulv på trinlydsdug 2 × 12,5 mm gulvgips, i alt ca. 28 kg/m2 Trapezplade, 20 mm 45 × 200 mm stålprofiler 1) 200 mm mineraluld Akustikprofiler pr. 400 mm To lag 13 mm gipsplade, i alt ca. 18 kg/m2 | REI 30 | R'w ≥ 55 dB L'n,w ≈ 60 dB |
 Stålbjælkelag Tykkelse ca. 325 mm | Trægulv på trinlydsdug 2 × 12,5 mm gulvgips, i alt ca. 28 kg/m2 Trapezplade, 20 mm 45 × 200 mm stålprofiler 1) 200 mm mineraluld, min. 30 kg/m3 Akustikprofiler pr. 400 mm To lag 15 mm brandgipsplade, i alt ca. 26 kg/m2 | REI 60 | R'w ≥ 55 dB L'n,w ≈ 60 dB |
- 45 × 95 mm bjælker/stålprofiler og ét lag beklædning er tilstrækkeligt for at overholde kravet til brandmodstandsevne på REI 30, forudsat at mineralulden er fastholdt, se Appendiks B. Brandtekniske begreber og bestemmelser.
- Anvendes akustikprofiler til loftet vil værdien kunne forbedres med mere end 5 dB (Træinformation, 2008).
5.2.2 Tunge etageadskillelser
Tunge etageadskillelser opbygges med elementer af bærende betonhuldæk eller letklinkerbetondæk. Oven på det bærende dæk opbygges en gulvkonstruktion, fx svømmende gulv eller trægulv på strøer.
Dimensioneringen af dæktykkelsen til normal spændvidde vil normalt være tilstrækkelig til at opfylde kravet til brandmodstandsevne for etagedæk i småhuse.
Niveauet for lydisolation afhænger af gulvopbygningen oven på den bærende konstruktion. Gulvopbygningen kan for eksempel være:
- Trægulv på opklodsede strøer
- Let svømmende gulv, fx trægulv på undergulv og trinlyddæmpende underlag
- Tungt svømmende gulv, fx klinkegulv på betonlag og trinlyddæmpende underlag.
Klinkegulv udlagt direkte på et betonlag uden trinlyddæmpende underlag er rent akustisk en meget problematisk løsning, som bør undgås, da der fås meget høje trinlydniveauer i underliggende og omliggende rum.
Eksempler på tunge etagedæk med god lydisolation er vist i tabel 18.
I sammenbyggede enfamiliehuse med massive, boligadskillende vægge og tunge etageadskillelser stilles særlige krav til opbygningen af etageadskillelsen for at krav til lydisolation mellem boliger kan opfyldes, se afsnit 4.2.1, Tunge, massive vægge.
I sammenbyggede enfamiliehuse med boligadskillende, tunge dobbeltvægge er der i praksis ikke krav til etageadskillelsernes fladevægt og gulvtyper for at kunne opfylde krav til lydisolation mellem boliger, se afsnit 4.2.2, Tunge dobbeltvægge.
Tabel 18. Eksempler på tunge etagedæk i beton og letklinkerbeton inklusive gulvopbygning med en god luft- og trinlydisolation internt i boligen, og som opfylder krav til brandmodstandsevne på REI 60. Trinlyddæmpning af tilhørende gulvkonstruktion er anført.
Eksempel (tværsnit) | Opbygning |
|---|---|
Generelt for eksempler: Trinlyddæmpning gulv ΔLw ≥ 17 dB Fladevægt af dæk, min. 310 kg/m2 | |
 | Letklinkerbetondæk 180 mm (rumvægt 2000 kg/m3) m. trægulv på strøer på plastkiler eller bløde brikker |
 | Betonhuldæk 220 mm m. træ/laminatgulv på svømmende pladegulv på min. 25 mm trinlyddæmpende underlag |
 | Betondæk 150 mm m. vinyl eller linoleum på 2-4 mm trinlyddæmpende underlag |
 | Betondæk 150 mm m. klinkegulv på støbt svømmende gulv på min. 8 mm trinlyddæmpende underlag |
Note: De viste løsninger giver et trinlydniveau internt i boligen på ca. 5 dB under kravet til naboboliger, men også mindre lydisolerende løsninger kan anvendes.