Appendiks A. Lydbegreber og lydbestemmelser

Krav til kvaliteten af lydforholdene i boliger fastlægges i henhold til:

Bygningsreglementet
Miljølovgivningen.

Gode lydforhold er betinget af:

Dimensionering og udførelse af bygningens konstruktioner, så de yder en tilstrækkelig lydisolation mellem tilgrænsende rum og i forhold til eksterne støjkilder.
Dimensionering og udførelse af bygningens tekniske installationer, så de ikke giver anledning til generende støj.
Udførelse af rummenes indvendige overflader med materialer, som har en tilstrækkelig lydabsorption til at sikre den nødvendige lydregulering.

Dette appendiks giver en gennemgang af krav i Bygningsreglement 2015 (BR10) (Erhvervs- og Byggestyrelsen, 2010) vedrørende luft- og trinlydisolation mellem boliger. Lydisolationskravene gælder rækkehuse, men ikke fritliggende enfamiliehuse og sommerhuse.

Lydisolationsbegreber

Lydisolation

Betegnelsen ’lydisolation’ anvendes som fællesbetegnelse for ’luftlydisolation’ og ’trinlydniveau’. Lydbegreber og vurderingsmetoder er detaljeret beskrevet i SBi-anvisning 245, Lydisolering i bygninger – teori og vurdering (Petersen, Rasmussen, Rasmussen & Rindel, 2014).

Luftlydisolation

Luftlydisolationen er et udtryk for, i hvilken grad luftlyd, fx musik fra en højttaler eller samtale, transmitteres fra et rum til et andet. Luftlyd transmitteres:

Direkte gennem den rumadskillende væg eller etageadskillelse
Via flankerende konstruktioner (flanketransmission)
Gennem eventuelle utætheder.

Målestørrelsen er det vægtede reduktionstal, R'_w, eller den lavfrekvenskorrigerede størrelse R'_w + C_50-3150 som defineret i standarden DS/EN ISO 717-1 (Dansk Standard, 2013b)

Trinlydniveau

Trinlydniveauet betegner den lyd, der frembringes i et rum, når gulvet i et andet rum påvirkes med en standardiseret bankemaskine. Trinlyd transmitteres:

Direkte gennem en etageadskillelse
Via flankerende konstruktioner (flanketransmission).

Målestørrelsen er det vægtede trinlydniveau L'_n,w eller den lavfrekvenskorrigerede størrelse L'_n,w + C_I,50-2500 som defineret i standarden DS/EN ISO 717-2 (Dansk Standard, 2013c).

Lydtransmissionsveje mellem rum

Det skal understreges, at både luftlyd og trinlyd kan transmitteres til rum, der er beliggende ved siden af, på etagen over og under eller flere etager væk fra det rum, hvor lyden kommer fra. Eksempler på luftlyds og trinlyds udbredelse i en bygning er vist i figur A.1.

Krav til luftlydisolation og trinlydniveau skal overholdes mellem naboboliger, uanset retning og afstand fra lydkilden. Der er ikke krav i BR10 til lydisolation internt i boligen.

Ønskes en bedre lydisolering end hvad der kræves i Bygningsreglementet, må bygherren selv beskrive sine krav til lydisolation mellem boliger, og til lydisolation internt i boligen.

Figur A.1. Eksempler på lydtransmissionsveje for trinlyd og luftlyd rækkehuse, internt i boliger og mellem boliger.

Figur A.1. Eksempler på lydtransmissionsveje for trinlyd (a) og luftlyd (b) i rækkehuse, internt i boliger og mellem boliger.

Lydisolationsbestemmelser i Bygningsreglement 2010

Bestemmelserne i BR10 om akustisk indeklima i boliger henviser til lydklasse C i standarden DS 490, Lydklassifikation af boliger (Dansk Standard, 2007b). Standarden indeholder ud over kriterier for klasse C også grænseværdier for de bedre lydklasser A og B samt en lavere lydklasse D.

Grænseværdierne for luftlydisolation og trinlydniveau for lydklasserne B og C findes i tabel A.1 og tabel A.2. Lydklasse B er medtaget, fordi den er meget relevant for dobbelthuse og rækkehuse, og mulig at opnå, hvis der anvendes dobbeltkonstruktioner som boligadskillende vægge og alle samlinger og tilslutninger i øvrigt udføres korrekt.

Der er desuden i tabellernes noter angivet supplerende vejledende grænseværdier for lette konstruktioner, idet sådanne konstruktioner kan give problemer med utilstrækkelig lydisolation ved lave frekvenser, selv om kravene til lydisolation i lydklasse C er opfyldt.

Lydbestemmelserne for lydisolation gælder ikke for fritliggende enfamiliehuse og sommerhuse.

Definitioner af rumtyper

’Beboelsesrum’ er opholds- eller soverum i en bolig. Små, afgrænsede rum som entre, forstue, køkken, badeværelse m.m. anses ikke for at være beboelsesrum.
’Fællesrum’ er fælles opholdsrum samt trapperum eller gange, som er fælles for flere boliger.
’Fælles opholdsrum’ er for eksempel rum, der benyttes til samvær, spisning, fjernsyn m.m. for beboere i flere boliger.
’Rum med særligt generende støj’ er rum til fælles service eller erhvervsmæssig virksomhed, hvor der specifikt kan forekomme meget støjende aktiviteter, fx fest- og selskabslokaler og hobbylokaler med maskiner. Bygningsreglementet foreskriver særskilte lydisolerende tiltag for disse rum.

Grænseværdierne for luftlydisolation og trinlydniveau er angivet med brug af begreber defineret i henholdsvis DS/EN ISO 717, Del 1 og 2 (Dansk Standard, 2013b, 2013c).

Tabel A.1. Grænseværdier for luftlydisolation mellem boliger, lydklasse B og C. Bygningsreglement 2010 henviser til lydklasse C (Dansk Standard, 2007b).

Rumtype	Klasse B ¹⁾ R'_w + C_50-3150	Klasse C R'_w
Mellem en bolig eller fælles opholdsrum og rum med særligt støjende aktiviteter (erhverv eller fællesrum)	≥ 63 dB	≥ 60 dB
Mellem en bolig og rum uden for boligen	≥ 58 dB	≥ 55 dB ²⁾
Mellem fælles opholdsrum indbyrdes	≥ 58 dB	≥ 55 dB
Dør ³⁾ mellem bolig og fællesrum	≥ 32 dB	≥ 32 dB

For lydklasse B tages der hensyn til luftlydisolationen ved lave frekvenser ved at lægge den spektrale korrektion, C_50-3150, til R'_w-værdien. Den spektrale korrektion anvendes for at sikre bedre mod generende lavfrekvent støj.
For lette konstruktioner i lejlighedsskel, dvs. boligadskillende vægge med en vægt pr. arealenhed under 100 kg/m², anbefales overholdelse af den supplerende anbefaling R'_w + C_50-3150 ≥ 53 dB, se
SBi-anvisning 230 (de Place Hansen, 2014), idet sådanne konstruktioner kan give problemer, selv om kravene til lydisolation i lydklasse C er opfyldt.
Grænseværdien gælder for dørens areal, se SBi-anvisning 217 (Hoffmeyer, Olesen & Rasmussen, 2008). Den omgivende væg skal opfylde grænseværdien for ’mellem en bolig og rum uden for boligen’.

Tabel A.2. Grænseværdier for trinlydniveau i boliger, lydklasse B og C. Bygningsreglement 2010 henviser til Lydklasse C (Dansk Standard, 2007b).

Rumtype	Klasse B ¹⁾ L'_n,w+ C_I,50-2500	Klasse C L'_n,w
I beboelsesrum og køkkener samt fælles opholdsrum – fra rum med særligt støjende aktiviteter (erhverv eller fællesrum)	≤ 43 dB	≤ 48 dB
I beboelsesrum og køkkener – fra andre boliger og fra fællesrum ²⁾	≤ 48 dB	≤ 53 dB
I beboelsesrum og køkkener – fra fælles trapperum og gange, fra altaner eller tilsvarende samt – fra toilet- og baderum i andre boliger^{3), 4)}	≤ 53 dB	≤ 58 dB
I fælles opholdsrum – fra beboelsesrum, andre fællesrum, trapperum, gange, altaner eller – tilsvarende samt fra toilet- og baderum²⁾	≤ 53 dB	≤ 58 dB

For klasse B tages der hensyn til trinlydniveauet ved lave frekvenser ved at lægge den spektrale korrektion, C_I,50-2500, til L'_n,w-værdien. Korrektionen anvendes for at sikre bedre mod generende lavfrekvent støj, der er et almindeligt problem i forbindelse med lette bygningskonstruktioner. Korrektionen skal dog kun medregnes, såfremt den er ≥ 0 dB.
For at forebygge gener ved lave frekvenser anbefales det for lette etageadskillelser at overholde den supplerende anbefaling R'_w + C_50-3150 ≥ 53 dB, se SBi-anvisning 230 (de Place Hansen, 2014).
For lette etageadskillelser, dvs. med en vægt pr. arealenhed under 250 kg/m², anbefales det – uanset at etageadskillelsen ikke er lejlighedsskel – at overholde den supplerende anbefaling
L'_n,w + C_I,50-2500 ≤ 53 dB, se SBi-anvisning 230 (de Place Hansen, 2014), idet sådanne konstruktioner kan give problemer, selv om kravene til lydisolation i lydklasse C er opfyldt.
Altaner samt gulve og dæk i toilet- og baderum og andre rum med et gulvareal mindre end 2,5 m² skal ikke opfylde krav til trinlydniveau.
Fælles og private tagterrasser skal opfylde samme grænseværdier som altaner.

Kontrolmålinger

Kontrolmålinger af lydisolation kan gennemføres efter retningslinjerne i SBi-anvisning 217, Udførelse af bygningsakustiske målinger (Hoffmeyer, Olesen & Rasmussen, 2008).