Appendiks C. Terminologi
Kursiverede begreber i en forklaring henviser til det pågældende ord i oversigten. For lyd- og brandtekniske begreber henvises til Appendiks A. Lydbegreber og lydbestemmelser og Appendiks B. Brandtekniske begreber og bestemmelser.
Almen teknisk fælleseje
Omfatter summen af forskningsbaseret viden, praktiske erfaringer, undersøgelsesteknikker og rutiner på byggetekniske områder. Det omfatter blandt andet danske standarder, SBi-anvisninger, BYG-ERFA-blade, vejledninger fra branchens oplysningsorganisationer samt erfaringsformidling fra byggeskadefondene. Byggeriets parter har pligt til at være bekendt med indholdet af alment teknisk fælleseje, og det er god byggeskik at følge indholdet.
Boligadskillende væg
Væg, der adskiller to boliger. Der stilles særlige krav til en boligadskillende vægs lydisolation og brandmodstandsevne sammenlignet med indvendige vægge i en bolig.
Byggeret
Den enkelte grundejer har som udgangspunkt en byggeret, hvis byggeriets omfang antager 'normale' dimensioner. Kommunen skal dog konkret vurdere, om byggeriets omfang m.m. er uhensigtsmæssigt på det pågældende sted ud fra planlægningen for området, fx lokalplaner, og eventuelt anden lovgivning. Betingelserne for byggeret er anført i BR10, kap. 2.2. Byggeretten fjerner ikke pligten til at ansøge om byggetilladelse eller til anmeldelse af byggeriet.
Byggeteknisk risiko
Til enhver byggeteknisk løsning – og dermed også ethvert byggeri – knytter sig en vis risiko. Ved risiko forstås en kombination af sandsynlighed for svigt og konsekvenser ved svigt. Den byggetekniske risiko bør vurderes for de enkelte bygningsdele og byggetekniske løsninger i et byggeprojekt.
Bygherre
Den der betaler for opførelsen af et byggeri. Ud over dette dækker begrebet ofte over den person, instans, firma eller et land, der bestiller en byggeopgave hos et entreprenør- eller arkitektfirma eller anden virksomhed til at udføre en bestemt opgave inden for byggeri eller lignende.
CE-mærke
Det er obligatorisk at forsyne byggevarer med CE-mærke, hvis de er omfattet af en harmoniseret, europæisk standard, jf. byggevareforordningen (Bekendtgørelse nr. 668, 2013). CE-mærkning er en nøgleindikator for et produkts overholdelse af EU-lovgivningen og muliggør varers fri bevægelighed på det europæiske marked. CE-mærkning angiver, at produktet er blevet vurderet, inden det er sendt på markedet, og således opfylder lovkravene for at blive solgt.
Detailkrav
Detailkrav for en given bygningsdel, fx en boligadskillende væg, beskriver hvordan den skal være bygget op. Se også funktions(baseret) krav.
Dobbeltvæg
Væg bestående af to helt adskilte halvdele, fx opbygget af beton, porebeton eller skeletkonstruktioner, med isolering imellem. For at sikre en god lydisolation må der ikke være faste forbindelser mellem de to væghalvdele, fx murbindere, byggeaffald og lignende.
Dørblad
Den gående eller bevægelige del af en dør.
Fleksibilitet
Fleksibilitet i boligen er et spørgsmål om at indrette boligen, så de forskellige rum kan anvendes på flere måder efter behov. Betyder blandt andet, at en rumstørrelse på under 10 m2 er ikke hensigtsmæssigt. Den bærende konstruktion samt konstruktion og placering af føringsveje, vægge og døre har betydning for boligens fleksibilitet.
Funktionsevne
Mål for et menneskes evne til at udføre forskellige fysiske og psykiske aktiviteter. Funktionsevnen kan være nedsat på grund af fysisk eller psykisk sygdom eller som følge af fysiologisk eller mental aldring. Funktionsevnen vurderes oftest i forhold til, hvad personer af samme alder og køn kan klare.
Funktions(baseret) krav
Funktionskrav for en given bygningsdel, fx en boligadskillende væg, beskriver hvad den givne bygningsdel skal yde. Se også detailkrav.
Følbar adskillelse
Følbar adskillelse af arealer betyder et skift i belægning eller lignende til forskel fra skift i farve, som svagtseende og blinde sjældent eller slet ikke kan orientere sig efter.
Ganglinje
Den linje gennem et rum eller på en trappe, som det er mest naturligt at følge.
Glasareal
Arealet af den del af et vindue, der udgøres af glas.
Indvendig væg
Væg inde i en selvstændig bygning eller bolig, ikke at forveksle med væg mellem boliger, der betegnes boligadskillende væg.
Klimaskærm
Den skal, der adskiller ude- og indeklimaet. I praksis betyder det konstruktioner mod jord (terrændæk, krybekælderdæk eller kælderydervægge og -gulv), ydervægge og tag.
Lystransmittans
En rudes lystransmittans er et udtryk for, hvor stor en del af sollyset, der udefra går gennem ruden. Lystransmittansen er et tal mellem 0 (ingen sollys gennem ruden) og 1 (al sollys passerer ruden). Typisk vil lystransmittansen være omkring 0,75.
Massiv væg
En væg, der består af det samme materiale i hele væggens tykkelse, fx en kældervæg af ren beton.
Mindre bygninger
Omfatter i BR10 garager og carporte, overdækkede terrasser samt drivhuse, skure og lignende. For at overholde byggeretten er der specifikke krav til placering og størrelse af sådanne bygninger (BR10, kap. 2.2.6). Der skelnes mellem mindre bygninger til personophold og andre mindre bygninger i forhold til, om der skal søges byggetilladelse eller ej, jf. afsnit 2.2, Byggeret for småhuse og tilhørende mindre bygninger. En særlig undergruppe er småbygninger under 10 m2.
Niveaufri adgang
Uden for alle yderdøre skal der være et plant, vandret areal på mindst 1,5 × 1,5 meter, som er i samme niveau som gulvet indenfor.
Niveauplan
Niveauplan er et beregningsteknisk begreb, der benyttes til at måle bygningens højde og fastlægge højdegrænseplanet ud fra, i de tilfælde, hvor grunden skråner så meget, at man ikke kan tale om et naturligt terræn.
Regnskærm
Klimaskærmens yderste del og derfor også den del af huset, der er synlig og er mest udsat for vejrliget. Dens byggetekniske funktion er at aflede hovedparten af nedbøren – uden at den dog behøver at være 100 % vandtæt.
Repos
Gulvflade, som afbryder en trappes trin. Er placeret mellem to trappeløb.
Skeletvæg
Væg opbygget med et skelet af trælægter eller stålprofiler, udfyldt med isoleringsmaterialer og beklædt med plader eller lignende.
Småbygninger under 10 m2
Er typisk drivhuse, legehuse, redskabsskure og lignende typer af bygninger, der normalt anvendes til kortere ophold. For at overholde byggeretten er der specifikke krav til placering og antallet af sådanne bygninger (BR10, kap. 2.2.7). Småbygninger under 10 m2 er i relation til BR10 en undergruppe af mindre bygninger.
Systemleverancer
Systembyggeri, der giver mulighed for udvikling af nye innovative vidensprodukter samt industrialisering af byggeprodukter og byggeprocessen. Eksempler på systemleverancer er hele facader, integrerede loftssystemer, færdigbyggede badekabiner eller komplette huse.
Systemløsninger
I visse tilfælde er bygningsdele udformet som færdige systemløsninger, hvor de enkelte elementer leveres af én og samme producent. Det gælder typisk for skeletvægge eller etageadskillelser med stålprofiler.
Tagrum (uudnytteligt)
Den del af et tagrum, der ikke kan indrettes til beboelse, enten på grund af begrænset lofthøjde eller fordi typen af spærkonstruktion forhindrer det.
Tilgængelighed
Tilgængelighed betyder, at man uden assistance fra en anden person selv skal kunne bevæge sig fra et sted til et andet.
Trappeløb
En række af trin.
(Trappe)vange
Den del af en trappe, der bærer trinene.
Tæthedsplan
Et lufttæt plan, som omkranser en bygnings opvarmede indre og forhindrer, at luft strømmer ukontrolleret gennem klimaskærmen. En dampspærre eller en bagmur af mursten eller pudset porebeton kan udgøre en del af tæthedsplanet.