4 Boligadskillende vægge
Sammenbyggede enfamiliehuse adskiller sig fra fritliggende enfamiliehuse ved at indeholde boligadskillende vægge. BR10 indeholder en række brand- og lydtekniske krav til boligadskillende vægge, som blandt andet skal sikre mod brandspredning og generende støj mellem boligerne.
Kravene i BR10 til lydisolation mellem boliger vil normalt være dimensionsgivende for tykkelsen på de boligadskillende vægge i sammenbyggede enfamiliehuse sammenholdt med kravene til brandmodstandsevne. Brandkrav vil dog påvirke detaljer og valg af materialer med hensyn til overfladers reaktion på brand.
Forhold vedrørende boligens indvendige vægge, herunder indvendige vægges sammenbygning med boligadskillende vægge, er behandlet i afsnit 6, Indvendige vægge.
4.1 Lyd- og brandkrav
Lydkrav
De enkelte boliger i sammenbyggede enfamiliehuse skal lydisoleres i forhold til hinanden, dels mod luftlyd, fx samtale, leg og musik, og dels mod trinlyd, dvs. fodtrin og lignende.
Isolation mod luftlyd stiller især krav til udførelsen af boligad-skillende vægge, mens isolation mod trinlyd især stiller krav til:
Udførelsen af etageadskillelser og gulve, som støder op mod boligadskillende vægge
Samlinger mellem vægge og etageadskillelser
Samlinger ved fundamenter.
Generelt kræves, at bygninger skal planlægges, projekteres, udføres og indrettes, så brugerne sikres tilfredsstillende lydforhold (BR10, kap. 6.4.1, stk. 1). Specifikt skal småhuse udformes, så de, der opholder sig i bygningerne, ikke generes af lyd fra rum i tilgrænsende bolig- og erhvervsenheder, fra bygningens installationer samt fra nærliggende veje og jernbaner (BR10, kap. 6.4.2, stk. 1).
Kravet for boliger anses for opfyldt, når de udføres efter kriterierne i klasse C i standarden DS 490, Lydklassifikation af boliger (Dansk Standard, 2007b). For sammenbyggede enfamiliehuse betyder det, at lydisolationen mellem boligerne skal opfylde følgende hovedkrav:
Luftlydisolation, R'w ≥ 55 dB
Trinlydniveau, L'n,w ≤ 53 dB.
DS 490 kan anvendes af bygherren til at skærpe lydkravene og forlange lydklasse B eller A i stedet for lydklasse C. For uddybning af begreber og bestemmelser henvises til Appendiks A. Lydbegreber og lydbestemmelser.
Brandkrav – overordnet
Bygninger skal opføres og indrettes, så der opnås tilfredsstillende tryghed mod brand og mod brandspredning til andre bygninger på egen og på omliggende grunde. Der skal være forsvarlig mulighed for redning af personer og for slukningsarbejdet (BR10, kap. 5.1, stk. 1).
I sammenbyggede enfamiliehuse udløser det blandt andet krav til de boligadskillende vægges brandmodstandsevne og til vægbeklædningens reaktion på brand, som anført i tabel 11 og illustreret i figur 32. Derudover er der krav til sammenbygningen af den boligadskillende væg med ydervæg og tag. En brandadskillende bygningsdel mindst klasse REI A2-s1,d0 er alene nødvendig ved sammenbyggede enfamiliehuse for hver 1200 m2 bruttoetageareal. Se også Appendiks B. Brandtekniske begreber og bestemmelser.
I brandmæssig henseende betragtes enfamiliehuse som sammenbyggede, når de ligger med mindre indbyrdes afstand end 5,0 meter (Energistyrelsen, 2012).
Ydeevnekriterierne til boligadskillende vægges brandmodstandsevne og sammenbygningsdetaljer m.m. fremgår af Eksempelsamling om brandsikring af byggeri (Energistyrelsen, 2012), der har et særligt kapitel om regler for småhuse (kapitel 7).
Tabel 11. Krav til boligadskillende vægges brandmodstandsevne og beklædningers reaktion over for brand i småhuse (Energistyrelsen, 2012), se også figur 32.
For sammenbyggede enfamiliehuse bør den boligadskillende væg mellem boligerne for hver 1200 m2 bruttoetageareal være mindst REI 60 A2-s1,d0, hvor tilføjelsen ’A2-s1,d0’ er et supplerende krav til materialernes reaktionsevne over for brand, der angiver, at konstruktionen skal være af ubrændbart materiale.
For bærende og ikke-bærende skeletvægge med træstolper eller stålprofiler skal leverandørens anvisninger følges. Væggene skal sikres ved tilstrækkelig inddækning af stolperne/profilerne af hensyn til brandmodstandsevne.
Brandkrav – samlinger
For at hindre vandret brandspredning mellem boliger i sammenbyggede enfamiliehuse skal den boligadskillende væg slutte tæt til ydervæg og tag. Desuden bør hulrum i etagekryds med dobbeltvægge udfyldes med materiale, der er godkendt som brandstop, jf. DS/EN 1366-3 (Dansk Standard, 2009e), fx mineraluld i pladeform med en densitet på mindst 30 kg/m3.
Den boligadskillende væg bør slutte tæt til undersiden af yderste tagbelægning med brandisolering, fx mørtel eller mineraluld, som bør sikres med forsvarlig fastgørelse. Væg i uudnytteligt tagrum skal alene overholde krav til brandmodstandsevne, mens der ikke er krav til lydisolation, og den kan derfor udføres med mindre tykkelse end den boligadskillende væg, se eksempler i afsnit 6.2, Typer af indvendige vægge.
Desuden må der ikke kunne ske brandspredning via et eventuelt tagudhæng. Tagudhæng kan brandsikres ved beklædning med materiale klasse K1 10 D-s2,d2. En eventuel ventilationsspalte ved tagfod skal være maks. 30 mm høj og min. 300 mm lang for at sikre mod brandspredning og samtidig sikre tilstrækkelig ventilation af taget (Brandt et al., 2013).
Ved samling med ydervægge, der indeholder materiale, som ikke er mindst klasse B-s1,d0, fx ydervæg med træskelet, skal den boligadskillende væg mindst føres frem til indersiden af den udvendige beklædning (Energistyrelsen, 2012). Det er muligt at føre et ventileret hulrum bag en regnskærm forbi den boligadskillende væg.
For ydervægge med ventileret regnskærm gælder, at regnskærm inklusive ophængningssystem bør udføres mindst som materiale klasse D-s2,d2 og bagvedliggende beklædning (vindspærren) mindst som beklædning klasse K1 10 B-s1,d0.
Brandstop i lette ydervægge ud for den boligadskillende bør af lydtekniske grunde ske punktvis, ligesom ydervæggens skeletkonstruktion, vindspærre og regnskærm skal være mekanisk afbrudt ud for den boligadskillende væg.
For uddybning af begreber og bestemmelser henvises til Appendiks B. Brandtekniske begreber og bestemmelser.
Figur 32. Brandkrav til boligadskillende vægge i småhuse. For sammenbyggede enfamiliehuse skal adskillelsen for hver 1200 m2 bruttoetageareal være mindst REI 60 A2-s1,d0. Se også tabel 11.
4.2 Typer af boligadskillende vægge
Boligadskillende vægge kan udføres som:
4.2.1 Tunge, massive vægge
Tunge, massive vægge kan udføres i materialer som beton, letklinkerbeton, kalksandsten eller murværk af teglsten.
Opbygning
Kravet til luftlydisolation R'w ≥ 55 dB kan opfyldes med massive vægge i tunge materialer i tykkelser som angivet i tabel 12. Disse vægge opfylder desuden minimumskrav til brandmodstandsevne.
Overholdelse af krav til luftlydisolation ved anvendelse af massive vægge stiller derudover krav til udformning og sammenbygning med ydervæg og indvendige vægge samt gulvopbygningens trinlyddæmpning; se note til tabel 12 og efterfølgende afsnit om trinlydniveau og samlinger.
Eksempler på massive vægge, der alene opfylder krav til brandmodstandsevne for bærende og ikke-bærende vægge, fx til anvendelse i boligadskillende væg i kælder eller uudnytteligt tagrum, hvor der ikke er krav til lydisolation, er vist i afsnit 6.2, Typer af indvendige vægge.
Tabel 12. Eksempler på massive boligadskillende vægge, som kan forventes at overholde krav til luftlydisolation, R'w ≥ 55 dB, og som desuden opfylder minimumskrav til brandmodstandsevne, jf. tabel 11.
Det er forudsat, at flankerende bagmure i ydervæg som minimum har en fladevægt på 185 kg/m2. Formuren skal have en fuge ud for den boligadskillende væg, hvis afstanden mellem bindere er mindre end 800 mm. Desuden er det forudsat, at tunge indvendige vægge m.m. som minimum har en fladevægt på 135 kg/m2. Som udgangspunkt vil en højere fladevægt for de flankerende konstruktioner kunne bidrage til en reduceret flanketransmission.
I samlinger mellem massive boligadskillende vægge og indvendige vægge af porebeton benyttes elastiske mellemlæg for at begrænse flanketransmissionen, se afsnit 6.2.1, Tunge, indvendige vægge.
Teglstensmure skal mures i forbandt og med udfyldte fuger. Teglsten med en rumvægt mindre end 1600 kg/m3 kan anvendes under forudsætning af dokumentation for de lydtekniske egenskaber.
Krav til trinlydniveau i naboboliger opfyldes ved anvendelse af tunge dæk af beton og letklinkerbeton med for eksempel svømmende gulv eller trægulv på strøer på underlag af specielle trinlyddæmpende plastkilesystemer, se tabel 13, eller med en let dækkonstruktion med træ- eller stålprofiler, som beskrevet i afsnit 5, Etageadskillelser.
Lydisolationen mod trinlyd vil for massive boligadskillende vægge være afhængig af væggens sammenbygning med etageadskillelsen, det materiale, som etageadskillelsen er udført af, samt af gulvopbygningen.
I baderum og andre birum større end 2,5 m2 med hårde gulve skal der træffes særlige foranstaltninger til reduktion af trinlydniveauet i naboboliger, se SBi-anvisning 237, Lydisolering mellem boliger – nybyggeri, 8.3 Vådrum (Rasmussen, Petersen & Hoffmeyer, 2011).
Tabel 13. Eksempler på etagedæk i beton og letklinkerbeton inklusiv gulvopbygning som i kombination med væggene i tabel 12 kan forventes at overholde krav til lydisolation mod nabobolig på R’w ≥ 55 dB og L’n,w ≤ 53 dB.
Samlinger
For at opnå en lydisolation svarende til lydklasse C er der en række retningslinjer for udførelse af samlinger mellem bygningsdele.
Ved samling af tung boligadskillende væg med terrændæk skal ydervæggens fundament afbrydes af en lodret fuge ud for den boligadskillende væg. Ved bagvægge af beton og andre særligt tunge ydervægge kan formur og fundament udføres uden fuge.
Terrændæk i beton skal have en tykkelse på min. 100 mm. En effektiv trinlyddæmpning mellem naboboliger kan opnås med 5-10 mm lodret fuge mellem terrændæk og omgivende konstruktioner, herunder fundamenter under boligadskillende væg og ydervæg, samt en 5-10 mm bred lodret fuge i ydervæggens formur og ca. 300 mm ned i soklen. Fugen må ikke gå ned i fundamentklodsen, der er den del af fundamentet, som er omgivet af jord (Cornelius, 2015).
Det skal også sikres, at der ikke er mekanisk forbindelse (lydbro) mellem gulv og omgivende konstruktioner. Hvis terrændækket ikke er lydmæssigt adskilt fra omgivende konstruktioner, skal trinlyddæmpning sikres ved, at den anvendte gulvkonstruktion har en trinlyddæmpning på ΔLw ≥ 20 dB.
Føres den massive boligadskillende væg op i et uudnytteligt tagrum, skal den føres mindst 100 mm op over loftbeklædningens underside. Loftbeklædningen udføres svarende til mindst et lag 13 mm gipsplade, og der skal fuges ved samling med væg. Taglægter og remme skal afbrydes ved lejlighedsskel. Taglægter kan dog være gennemgående i uudnyttelige tagrum.
Er ydervæggen opbygget med en muret formur, skal en lodret zone med en bredde på mindst 800 mm ud for den boligadskillende væg friholdes for bindere, eller formuren skal være afbrudt med dilatationsfuge ud for væggen.
Eksempel på samling mellem massiv boligadskillende væg, fundament, tung etageadskillelse, ydervæg med tung bagmur, varmeisolering og murværk samt tag med uudnytteligt tagrum er vist i figur 33.
Figur 33. Retningslinjer for lyd- og brandteknisk projektering af massiv boligadskillende væg, jf. tabel 12, i samling med tilstødende bygningsdele.
Samling ved tagfod i tag med gitterspær og uudnytteligt tagrum.
Samling ved tungt etagedæk og ydervæg med tung bagmur, varmeisolering og murværk.
Samling ved indvendigt fundament og sokkel.
4.2.2 Tunge dobbeltvægge
Tunge dobbeltvægge kan udføres i materialer som beton, letklinkerbeton, kalksandsten, porebeton eller murværk af teglsten. Tunge dobbeltvægge, som opfylder krav til luftlydisolation, er angivet i tabel 14.
Tunge dobbeltvægge, der planlægges og udføres optimalt, kan opnå en lydisolation, der er bedre end kravet om lydklasse C i BR10, fx svarende til grænseværdierne i lydklasse B, se Appendiks A. Lydbegreber og lydbestemmelser. En forudsætning for opnåelse af lydklasse B er imidlertid også egnede og korrekt udførte samlingsdetaljer, og det anbefales derfor, at projektering af lydklasse B udføres af en akustikrådgiver.
Opbygning
For dobbeltvægge gælder generelt, at de to vægdele skal være uden indbyrdes forbindelse. Der må derfor ikke placeres bindere mellem vægdelene. Mellemrummet bør være mindst 60 mm og skal i princippet være helt udfyldt med isoleringsmateriale. Dog skal vælges en isoleringstykkelse, som er ca. 10 mm mindre end hulrummets dybde for at undgå lydbroer mellem væghalvdelene. Isoleringsmaterialet skal for at fungere som lyddæmpende være porøst og elastisk og være lydabsorberende, fx mineraluld.
Følgende skal sikres:
Der må ikke forekomme lydbroer i form af stive mekaniske forbindelser mellem dobbeltvæggens to vægdele, hverken over eller under terrændæk eller ved tag.
Elementvægge skal være tæt understoppet. Pas på, at udflydende mørtel ikke danner lydbroer og ødelægger dobbeltvæggens lydisolerende egenskaber.
Hulrummet mellem vægdelene udfyldes med mineraluld, der ikke må skabe stive forbindelser. Ved øverste del af fundament og ved udstøbning ud for etagedæk skal der dog ydes tilstrækkeligt modhold ved hjælp af fast mineraluld. Hård celleplast er ikke egnet.
Kravet om fuldstændig adskillelse, herunder at der ikke må være bindere mellem væghalvdelene, medfører, at konstruktionens stabilitet skal sikres for hvert enkelt hus for sig. Dette gælder også længdeafstivningen.
I et uudnytteligt tagrum er det tilstrækkeligt at føre den ene væghalvdel op til tagbeklædningen, forudsat at:
Dobbeltvæggen føres mindst 100 mm op over loftbeklædningens underside
En væghalvdel alene opfylder krav til brandmodstandsevne EI 60
Loftbeklædningen udføres svarende til mindst 13 mm gipsplade
Der fuges langs loftets tilslutning til væggen.
Tabel 14. Eksempler på boligadskillende tunge dobbeltvægge, som kan forventes at opfylde krav til luftlydisolation R'w ≥ 55 dB mellem boliger i sammenbyggede enfamiliehuse og som desuden opfylder minimumskrav til brandmodstandsevne, jf. tabel 11.
Det er forudsat, at den flankerende bagmur i ydervæggen har en fladevægt på mindst 185 kg/m2, eller at der er en elastisk fuge i formuren ud for den boligadskillende væg. Som udgangspunkt vil en højere fladevægt kunne bidrage til en reduceret flanketransmission.
Ved samling mellem tung dobbeltvæg og en tung ydervæg uden elastisk fuge skal en lodret zone i formuren med en bredde på mindst 800 mm ud for den boligadskillende væg friholdes for bindere.
For disse tykkelser gælder, at også en væsentligt reduceret vægtykkelse vil kunne honorere den anbefalede fladevægt. Med de angivne tykkelser kan der således forventes en bedre luftlydisolation end krævet.
Taglægter og remme skal afbrydes ved lejlighedsskel. Taglægter kan dog være gennemgående i uudnyttelige tagrum.
Benyttes lette ydervægge, skal den boligadskillende væg føres minimum 100 mm ud i ydervæggen.
Benyttes tunge ydervægge, skal ydervæggen ud for den boligadskillende væg i en lodret zone med en bredde på mindst 800 mm friholdes for bindere eller formuren skal være afbrudt med dilatationsfuge ud for væggen.
Den øverste del af fundamentet under dobbeltvægge skal være adskilt og have isolerende mellemrum. Det samme gælder soklen under ydervæggen ud for dobbeltvæggen. Der skal være forbindelse mellem de isolerende mellemrum under dobbeltvæggen og under ydervæggen.
Samlinger
Med en boligadskillende dobbeltvæg er der i praksis ikke krav til trinlydniveauet for etageadskillelsen. Hvis der ønskes en høj lydisolation internt i boligen kan det anbefales at benytte tunge dækkonstruktioner, fx beton eller letklinkerbeton med trægulv oplagt på strøer på underlag af plastkiler eller med et svømmende gulv, se tabel 13. Alternativt kan vælges en let etageadskillelse med god lydisolering, se afsnit 5, Etageadskillelser.
Trinlydniveauet i naboboligen vil uanset gulvbelægning ikke overstige kravet om lydklasse C i BR10, når der anvendes dobbeltvæg, heller ikke når baderum placeres op mod dobbeltvæggen. Det er dog en forudsætning, at der er udført adskillelse i den øverste del af fundamentet og ved ydervæg.
Følgende skal sikres:
Hvis ydervæggen er tung, udføres samlinger mellem dobbeltvæg, ydervæg og fundament sådan, at adskillelsen mellem dobbeltvæggens to delfundamenter fortsættes gennem den øverste del af ydervæggens fundament (soklen) med en 20 mm bred fuge.
Hvis dobbeltvæggene er af porebeton, bør dybden af de adskilte fundamentsblokke være mindst 400 mm under terrændækkets overside, når terrændækket støder op til fundamentet. Dybden kan eventuelt reduceres, hvis dobbeltvæggen er af beton, letklinkerbeton eller murværk af teglsten.
Et eksempel på samling mellem en tung, boligadskillende dobbeltvæg, ydervæg af skeletkonstruktion med ventileret regnskærm og ventileret paralleltag med tagpap er vist i figur 34.
Figur 34. Retningslinjer for lyd- og brandteknisk projektering af tung, boligadskillende dobbeltvæg, jf. tabel 14, i samling med tilstødende bygningsdele.
Samling ved ventileret paralleltag med tagpap.
Samling ved let ydervæg med ventileret regnskærm og tungt etagedæk, jf. tabel 13.
Samling ved indvendigt fundament og sokkel.
4.2.3 Lette dobbeltvægge
Lette boligadskillende dobbeltvægge opbygges som to adskilte pladebeklædte vægge med stål- eller træskelet. Vægdelene skal være helt uden stive forbindelser. Pladematerialer kan være gipskartonplader, fibergipsplader, træbaserede plader m.m.
Opbygning
Skeletkonstruktionens to væghalvdele skal begge beklædes med mindst to lag plade, have lydabsorberende materiale, fx mineraluld, i hulrummet og i øvrigt opfylde kriterierne i tabel 15 for at opfylde krav til en luftlydisolation R'w ≥ 55 dB. Pladerne monteres med forskudte samlinger for at give væggen tilstrækkelig styrke og minimere risikoen for revner. Pladebeklædningen skal afsluttes med lydfuger mod tilstødende bygningsdele. Konstruktionseksemplerne i tabel 15 opfylder normalt også den supplerende anbefaling for lydisolation mod lave frekvenser for lette vægge, R'w + C50-3150 ≥ 53 dB, se Appendiks A. Lydbegreber og lydbestemmelser. Det kan dog anbefales at vælge en tykkere væg for at opnå en større sikkerhed, især mellem små symmetriske rum.
Tabel 15. Eksempler på lette dobbeltvægge, som kan forventes at opfylde krav om luftlydisolation R'w ≥ 55 dB mellem boliger i sammenbyggede enfamiliehuse og som desuden opfylder minimumskrav til brandmodstandsevne, jf. tabel 11. Vægge placeres på tungt terrændæk med adskilte fundamenter.
Afstand mellem stålprofiler afhænger af valgte systemløsning.
Lette dobbeltvægge, der planlægges og udføres optimalt, kan opnå en lydisolation, der er bedre end kravet i BR10, fx svarende til grænseværdierne i lydklasse B, se Appendiks A. Lydbegreber og lydbestemmelser. Jo større pladevægt og vægtykkelse, jo bedre lydisolation. En forudsætning for opnåelse af lydklasse B er imidlertid også egnede og korrekt udførte samlingsdetaljer, og det anbefales derfor, at projektering af lydklasse B udføres af en akustikrådgiver.
Skeletvægge er ofte systemløsninger, og ved detailprojektering skal leverandørens anvisninger følges, herunder hvor ekstra opmærksomhed er nødvendig, og hvilke forudsætninger, der gælder for systemet. Konstruktionseksempler og lydisolationsdata for pladebeklædte stålskeletvægge findes i håndbøger fra brancheorganisationer og producenter.
Samlinger
Der er ikke krav til lydisolationen af etagedæk, terrændæk og gulvopbygning internt i småhuse i kombination med lette dobbeltvægge. Fundamentet skal være dobbelt og adskilt til en dybde af minimum 400 mm.
Et eksempel på samling mellem let boligadskillende dobbeltvæg, let ydervæg med ventileret regnskærm og ventileret tagrum er vist på figur 35.
Detaljerede beskrivelser og konstruktionseksempler med lydisolationsdata for dobbelte træskeletvægge sammenbygget med etagedæk af træbjælkelag, der opfylder krav i BR10, samt den supplerende anbefaling for lette vægge (R'w + C50-3150 ≥ 53 dB) findes for eksempel i TRÆ 56, Træskelethuse (Træinformation, 2008) samt i gipspladeproducenternes håndbøger.
Figur 35. Retningslinjer for lyd- og brandteknisk projektering af boligadskillende let dobbeltvæg med pladebeklædning og skelet af træstolper eller stålprofiler, jf. tabel 15, i samling med tilstødende bygningsdele.
Samling ved ventileret paralleltag med tagpap.
Samling ved let etageadskillelse og let ydervæg med ventileret regnskærm.
Samling ved indvendigt betonfundament og sokkel.