1 Generelle krav og hensyn
Når et eller flere nye småhuse planlægges, er der en række lovkrav, som skal overholdes. Kravene kan være formuleret som specifikke krav (detailkrav) eller som krav til ydeevne (funktionsbaserede krav). Der er derudover en række vejledninger, som det er relevant at have kendskab til.
De væsentligste krav, som et byggeri skal overholde, er beskrevet i bygningsreglementet, men der er også anden lovgivning, som skal overholdes, ligesom bygningsreglementet på flere områder henviser til standarder og normer, som skal overholdes. Det er bygningsmyndigheden, som skal undersøge, om byggearbejdet er i strid med anden lovgivning (BR10, kap. 1.10), mens standarder og normer er en del af det vidensgrundlag, som bygherre eller dennes rådgiver skal have kendskab til.
Der gælder særlige regler for byggesagsbehandlingen af småhusbyggeri, herunder hvordan håndtering af byggeriets dokumentation foregår, se afsnit 1.2, Krav til byggesagsbehandling.
1.1 Krav i bygningsreglementet
Overordnede krav
Småhuse skal opføres i henhold til bestemmelserne i BR10, jf. Byggeloven (Bekendtgørelse nr. 1185, 2010), der skal:
Sikre, at bygninger opføres og indrettes under varetagelse af sikkerheds-, brand- og sundhedsmæssige hensyn.
Sikre, at boliger har en hensigtsmæssig planudformning under hensyn til den tilsigtede brug.
Sikre, at bygninger indrettes på en sådan måde, at huset kan benyttes af personer med funktionsnedsættelser, fx er gangbesværet eller svagtseende.
Fremme arkitektonisk kvalitet i byggeriet.
Sikre, at der benyttes målnormer, der kan fremme anvendelsen af standardiserede bygningsdele, installationsdele og inventar.
Modvirke unødvendigt energi- og råstofforbrug.
Sikre ensartet beregning af bygningshøjder og -arealer samt fastsættelse af koter for bebyggelsen og terrænet om denne.
Vejledning i anvendelse af bygningsreglementet, fx vedrørende brand, fugt, akustik og energi, findes på
www.bygningsreglementet.dk samt i SBi-anvisning 230,
Anvisning om Bygningsreglement 2010 (de Place Hansen, 2014), se efterfølgende afsnit 1.6,
Generelle hensyn.
Funktionskrav og detailkrav
Hovedparten af kravene i BR10 til småhuse er funktionsbaserede krav. Det vil sige, at der fokuseres på den funktion, som skal opfyldes, altså hvad den givne bygningsdel skal yde, frem for hvordan den skal være opbygget. Et eksempel er, at ’(…) bygningskonstruktioner skal dimensioneres, så de kan modstå de normalt forekommende statiske og dynamiske påvirkninger (…)’ (BR10, kap. 4.1, stk. 2).
Funktionskrav har gradvist afløst detailkrav, som tager udgangspunkt i, hvordan huse traditionelt bygges. Detailkrav fastsættes ud fra erfaring om god byggeskik og anviser detaljerede krav med angivelse af mindstemål m.m. Som et eksempel er der tidligere stillet mindstekrav til tykkelsen af en ydervæg opbygget af teglsten med en vis densitet. I dag stilles der krav til ydervæggens U-værdi (isoleringsevne), dvs. hvad væggen skal yde (funktion), men ikke krav til den specifikke opbygning.
BR10 er ikke på alle områder funktionsbaseret. Blandt andet er krav til adgangsforhold og tilgængelighed i høj grad præget af detailkrav, fx til dørtrinshøjde, dørbredde og hældning på ramper.
Når bygningsreglementet på mange områder ikke længere specificerer, hvordan der skal bygges, er der opstået et behov for vejledning i og eksempler på, hvordan kravene kan efterleves. På en række områder, hvor bygningsreglementet i mange år har indeholdt krav til byggeriet, findes de tidligere detailkrav i bygningsreglementets vejledningstekst eller i vejledninger, eksempelsamlinger eller anvisninger udgivet af myndigheder, SBi eller andre. Det gælder for eksempel på brandområdet, hvor de tidligere detailkrav til småhuse nu optræder i Eksempelsamling om brandsikring af byggeri (Energistyrelsen, 2012).
På områder, hvor det er nyt, at bygningsreglementet stiller krav, eller hvor eksisterende krav er udbygget, er der opstået helt nye behov for vejledning. Her skal særligt peges på det større fokus på at undgå indbygning af fugt i byggeriet. Dette er fulgt op af Vejledning om håndtering af fugt i byggeriet (Møller, 2010) og Krav til fugtteknisk dokumentation samt fugtsagkyndiges kompetencer og virke (Aagaard, Højte & Møller, 2011).
Særlige regler for småhuse
På en række områder gælder særlige regler, klassificering eller undtagelser for de bygninger, der tidligere har været omfattet af Småhusreglementet (Byggestyrelsen, 1985; Bolig- og Byministeriet, 1998). De primære regler, klassificeringer og undtagelser fremgår af tabel 1.
Tabel 1. Primære regler og klassificering af småhuse i henhold til de enkelte kapitler i BR10.
Eksempler på, hvordan småhuse kan opfylde BR-kravene til brandforhold, herunder kravene til flugtveje og redningsåbninger, er beskrevet i Eksempelsamling om brandsikring af byggeri, kap. 7 (Energistyrelsen, 2012).
1.2 Krav til byggesagsbehandling
Dokumentation ved byggetilladelse
Ved opførelse af småhuse gælder en forenklet procedure for byggesagsbehandlingen hos bygningsmyndigheden, fx kommunalbestyrelsen. Bygningstypen betegnes som ’byggeri af begrænset kompleksitet’ (Vejl. BR10, kap. 1.3.1, stk. 1, og 1.3.2, stk. 1).
Ved ansøgning om byggetilladelse skelnes inden for småhusbyggeriet mellem:
Fritliggende enfamiliehuse, sommerhuse og dobbelthuse med lodret lejlighedsskel og
Sammenbyggede enfamiliehuse med lodret lejlighedsskel og mere end to boliger.
Fritliggende enfamiliehuse, sommerhuse og dobbelthuse skal alene byggesagsbehandles efter de bebyggelsesregulerende bestemmelser (BR10, kap. 2). Sammenbyggede enfamiliehuse med mere end to boliger skal derudover også sagsbehandles efter bestemmelserne om brand (BR10, kap. 5). Småhuse skal i forbindelse med ansøgning om byggetilladelse ikke byggesagsbehandles efter de tekniske krav i kapitel 3, 4, 6, 7 og 8.
Når byggetilladelsen udstedes, dvs. inden byggeriet går i gang, kan bygningsmyndigheden kræve, at bygherren dokumenterer forskellige forhold (BR10, kap. 1.4, stk. 2). For eksempel, at bestemmelserne om lufttæthed er opfyldt (BR10, kap. 7.2.1, stk. 4). Bygningsmyndigheden skal stille kravet i mindst 5 % af alle byggesager vedrørende nybyggeri. Dog skal kravet altid stilles, hvis bygningen opføres efter lavenergiklasse 2015 eller bygningsklasse 2020 (BR10, kap. 1.4, stk. 2, nr. 2).
Inden der udstedes en byggetilladelse, kan bygherren anmode om at afholde en forhåndsdialog med bygningsmyndigheden for at få afklaret en række forhold, fx omkring byggeriets omfang, terrænforhold, eller behovet for parkerings- og opholdsarealer (BR10, kap. 1.9).
Dokumentation ved ibrugtagning
De forenklede krav til dokumentation i forbindelse med byggetilladelsen for småhuse gælder alene det administrative forløb i byggesagen. Inden ibrugtagning af byggeriet skal den fulde byggetekniske dokumentation således indsendes til bygningsmyndigheden sammen med en erklæring om, at den ’fornødne dokumentation vedrørende tekniske forhold’ er vedlagt. Erklæring og vejledning i forbindelse med indsendelse af teknisk dokumentation indgår i BR10 i form af Bilag 8, Vejledning til ansøger vedr. byggeri omfattet af kap. 1.3.1 og kap. 1.3.2.
Bygherren skal sikre, at alle bygningsreglementets bestemmelser for det pågældende småhus er opfyldt, og det er også op til bygherren, fx i samråd med en byggeteknisk rådgiver, at vurdere, hvad der er den fornødne tekniske dokumentation. Der kan være specifikke krav, der ikke er relevante for alle småtyper, fx er krav til lydisolering mod nabo kun relevant for sammenbyggede enfamiliehuse, men ikke for fritliggende enfamiliehuse og sommerhuse.
Bygningsmyndigheden skal alene arkivere dokumentationsmaterialet, men må ikke gennemse det og dermed heller ikke vurdere, om dokumentationen er tilstrækkelig. Det betyder blandt andet, at bygningsmyndigheden ikke efterfølgende kan gøre bygherren opmærksom på, om der er forhold i BR10, som ikke er overholdt, med mindre den bliver gjort opmærksom på det af en tredje part.
Forhold vedrørende dokumentation gennemgås yderligere i afsnit 1.7, Dokumentation.
Byggeprocessen
De enkelte faser i byggeprocessen fra de første skitser til huset tages i brug, herunder hvad bygherre skal huske i den forbindelse, er beskrevet på myndighedernes hjemmeside (
www.boligejer.dk/byggeproces). For eksempel fremhæves betydningen af, at bygherren læser lokalplanen grundigt igennem og at der føres fagtilsyn med byggeriet
.1.3 Anden lovgivning
Ud over bygningsreglementet er der en række andre love, som skal overholdes i det omfang, det er relevant, fx lov om planlægning, lov om naturbeskyttelse og lov om private fællesveje. De relevante love er nævnt i BR10, kap. 1.10. Det er bygningsmyndigheden, der har pligt til at undersøge, om et byggearbejde er i strid med anden lovgivning.
Desuden skal det sikres, at et byggeri ikke strider mod en eventuel lokalplan. Ofte vil det specifikt fremgå af byggetilladelsen, at bygherren selv skal sikre dette.
I forbindelse med selve byggefasen er der yderligere lovgivning, som skal overholdes. Det gælder for eksempel bekendtgørelsen om bygge- og anlægsarbejde, der blandt andet foreskriver, at arbejdet på byggepladsen skal kunne foregå på en sikkerheds- og sundhedsmæssig forsvarlig måde (Bekendtgørelse nr. 1515, 2010). Det er dog kun ved byggesager med mere end 10 personer på byggepladsen samtidigt, at der er krav om en plan for sikkerhed og sundhed (BAR, 2013).
1.4 Standarder, CE-mærkning og SBi-anvisninger
Standarder og normer
På en række områder henviser bygningsreglementet til standarder og normer, der skal overholdes for at byggeriet er lovligt. Det gælder blandt andet for:
Bærende konstruktioner, hvor de nærmere regler er beskrevet i Eurocodes (Dansk Standard, 2007a, 2012), m.fl.
Dræning: DS 436, Norm for dræning (Dansk Standard, 1993a)
Termisk indeklima: DS 474, Norm for specifikation af termisk indeklima (Dansk Standard, 1993b).
Ventilationsanlæg: DS 447, Ventilation for bygninger (Dansk Standard, 2013a).
Akustisk indeklima: DS 490, Lydklassifikation af boliger (Dansk Standard, 2007b).
Varmeisoleringen af bygninger, hvor fx bygningens transmissionstab skal bestemmes: DS 418, Beregning af bygningers varmetab (Dansk Standard, 2011).
Varmeanlæg: DS 469, Varme- og køleanlæg i bygninger (Dansk Standard, 2013d)
Vand- og afløbsinstallationer: DS 432, Norm for afløbsinstallationer, (Dansk Standard, 2009a) og DS 439, Norm for vandinstallationer, (Dansk Standard, 2009b).
Om lydstandarden DS 490 anføres således, at: ’(…) Funktionskravet for boliger anses for opfyldt, når de udføres som klasse C i DS 490, Lydklassifikation i boliger (…)’ (Vejl. BR10, kap. 6.4.2, stk. 1).
Der henvises i bygningsreglementets vejledningstekst, til en række specifikke kriterier i standarden, men der kræves ikke en egentlig mærkning af lydklassen. Disse kriterier er gengivet i Appendiks A. Lydbegreber og lydbestemmelser.
På brandområdet klassificeres byggevarer og bygningsdele i henhold til Byggevareforordningen (Bekendtgørelse nr. 688, 2013 & Europaparlamentet og Rådet, 2011) ud fra deres:
Reaktion på brand, dvs. i hvilken grad de medvirker til branden og afgiver røg og brændbare dråber eller partikler. Klassifikationsstandarden hedder DS/EN 13501-1 (Dansk Standard, 2009c)
Brandmodstandsevne. Klassifikationsstandarden hedder DS/EN 13501-2 (Dansk Standard, 2009d).
Klassifikation sker i henhold til et europæisk klassifikationssystem, som er beskrevet nærmere i Appendiks B. Brandtekniske begreber og bestemmelser.
CE-mærkning af byggevarer
Alle byggevarer, der er omfattet af en harmoniseret, europæisk standard eller en europæisk teknisk godkendelse, skal CE-mærkes, før de må markedsføres, sælges og anvendes i Danmark, jf. Byggevareforordningen (Bekendtgørelse nr. 688, 2013 & Europaparlamentet og Rådet, 2011). CE-mærket angiver, at byggevarens egenskaber er deklareret på en ensartet måde, så den frit kan omsættes på det fælles europæiske marked uden nye krav om national prøvning og godkendelse. Selv om en byggevare er CE-mærket, kan der være danske byggebestemmelser, der bevirker, at varen kun må anvendes til særlige formål eller i begrænset udstrækning.
CE-mærkede byggevarer skal ledsages af en ’ydeevnedeklaration’ (’Declaration of Performance’ forkortet ’DoP’), der indeholder de deklarerede værdier.
Byggevareinfo.dk er en hjemmeside med en oversigt over harmoniserede produktstandarder. Listen indeholder standardenes navne, numre og tidspunktet for, hvornår CE-mærkning er obligatorisk
(
www.byggevareinfo.dk).
Med
Byggevareforordningen introduceres blandt andet bæredygtighed som et væsentligt krav ved udarbejdelse af produktstandarder. En række frivillige certificeringsordninger, blandt andet DGNB Denmark, har til formål at skabe et fælles afsæt for måling og vurdering af bæredygtigt byggeri, der gør sammenligning af individuelle bygninger mulig. DGNB står for Deutsche Gesellschaft für Nachhaltiges Bauen, og den danske ordning tager afsæt i kriterier udviklet af DGNB. Ordningen omfatter bygningens hele livscyklus og administreres af Green Building Council Denmark (
www.dk-gbc.dk).
Den danske ordning indeholder 48 kriterier, som skal være opfyldt, hvor ’luftkvalitet indendørs’ og ’tilgængelighed’ er helt grundlæggende.
Certificeringsordningerne for bæredygtighed er frivillige, og det er op til den enkelte bygherre at håndtere begrebet bæredygtighed og lægge de værdier i det, som der ønskes fokus på. Bæredygtighed er således et af flere forhold, som kan indgå i valget af materialer, løsninger og processer. Som udgangspunkt bør vælges gode, velafprøvede løsninger, der forholdsvis let kan udskiftes, og udføres med materialer, der forurener så lidt som muligt, både i det udendørs og det indendørs miljø.
SBi-anvisninger om bygningsreglementet
Bestemmelserne i BR10 forklares og fortolkes i SBi-anvisning 230, Anvisning om Bygningsreglement 2010 (de Place Hansen, 2014), der følger strukturen i bygningsreglementet. Der anvises kun eksempler på løsninger i et begrænset omfang, og hvor der ikke findes relevante, mere detaljerede anvisninger på området. På lige fod med andre SBi-anvisninger er det ikke et krav at følge anvisningerne i SBi-anvisning 230, men indholdet er en del af det almene tekniske fælleseje, som byggeriets parter har pligt til at være bekendt med. Bygherre skal kunne dokumentere, at de valgte løsninger lever op til dansk lov, hvis man vælger at bruge andre løsninger end dem, som anvisningerne foreskriver.
På tilgængelighedsområdet har SBi desuden udviklet tjeklister til BR10, henholdsvis for fritliggende og sammenbyggede enfamiliehuse (Statens Byggeforskningsinstitut, 2011a, 2011b), som kan tilgås via
www.sbi.dk. Yderligere information om tilgængelighed findes desuden på hjemmesiden
www.anvisninger.dk/tilgaengelighed.
1.5 Småhuse af systemleverancer
1.5.1 Systemleverancer
Systemleverancer anvendes i stigende grad i byggeriet – også ved opførelse af småhuse – og tager udgangspunkt i ønsket om en højere grad af bearbejdning, en rationaliseret leveringsproces og en bedre kvalitetssikring af byggeriet, hvor man flytter byggepladsproduktion til produktindustrien (Mikkelsen et al., 2005). Men i stedet for blot at standardisere småhusene er systemleverancer en tankegang omkring småhuse med mange varianter, som kan omfatte systemkoncepter, samlede bygningsdele bestående af flere bygningskomponenter og flere fagdiscipliner.
Systemleverancer kan for eksempel være:
En installationspakke, fx en ’el-pakke’, hvor det på forhånd er udregnet, hvor mange stikkontakter, antal meter føringsveje osv., der skal anvendes.
En del af klimaskærmen, fx et ovenlysvindue med monteringsbeslag, inddækninger og solafskærmning.
Et rumelement i form af en inventarpakke til et rum, fx en køkkenpakke med elementer, hvidevarer og fliser, som opsættes af en køkkenmontør.
Systemleverancer kan anvendes ved opførelse af mange forskellige småhuse, da det på tværs af projekter er muligt at udvikle for eksempel bygningselementer til klimaskærmen. Tilsvarende kan ’huskoncepter’ udvikles, hvor større eller mindre dele af bygningen gentages i et efterfølgende byggeri. Sidst, men ikke mindst, er det muligt at udvikle egentlige typehuse, hvor huskoncepter gentages på tværs af byggeprojekter.
Småhuse kan opdeles i tre typer i forhold til, hvordan de opføres, hvem der projekterer dem, og i hvor høj grad de gør brug af systemleverancer. I småhuse opført i fagentreprise som gør-det-selv eller som med-byg benyttes systemleverancer kun i begrænset omfang. Der er typisk tale om fritliggende enfamiliehuse eller sommerhuse opført som unikabyggeri. De projekterende (arkitekt eller rådgivende ingeniør), de udførende og leverandørerne indgår som selvstændige parter.
Mange fritliggende enfamiliehuse og sommerhuse opføres som typehusbyggeri, hvor projekteringen sker hos leverandøren, dvs typehusfirmaet. Her er tale om serieproduktion med udstrakt brug af systemleverancer. Typehusfirmaet har normalt alle tre roller: projekterende, udførende og leverandør. Som bygherre skal man derfor være opmærksom på, at leverandøren har en langt mere aktiv rolle ved typehusbyggeri end ved unikabyggeri, hvor den projekterende er den styrende.
I rækkehusbyggeri og andre former for sammenbyggede enfamiliehuse indgår de projekterende som selvstændige parter som ved unikabyggeri, men der anvendes ofte en højere grad af systemleverancer, om end ikke i samme omfang som ved enfamiliehuse opført som typehusbyggeri.
1.5.2 Arbejdets udførelse og fordeling mellem parter
Ved traditionel projektering af småhuse med udførelse i fagentreprise er der mange grænseflader, og hovedparten af arbejdet på en bygningsdel foregår på byggepladsen. Ved systemleverancer, hvor hovedparten af arbejdet på en bygningsdel udføres under kontrollerede forhold på fabrik, søges grænsefladerne håndteret ved at integrere flere teknologier, fagdiscipliner og virksomheder i udviklingen af de enkelte systemer (Beim, Vibæk & Jørgensen, 2007).
Projekteringen bliver enklere ved at benytte systemleverancer, komplekse processer kan forenkles, og antallet af fejl og mangler kan potentielt reduceres, fordi systemer normalt kræver mindre tildannelse på byggeplads. Ved at udføre arbejdet på fabrik, er der også mulighed for bedre kvalitetsstyring, ligesom produktions- og monteringstiden er lettere at planlægge. Systemleverancer kan derfor være en løsning på den stigende kompleksitet i byggeriet med stadig flere komponenter og stadig mere komplekse processer. Til gengæld er det ofte ikke muligt – eller særligt hensigtsmæssigt – at tildanne systemleverancer på byggepladsen, da de er produceret som færdige løsninger.
Anvendelsen af systemleverancer kræver derfor, at de enkelte dele passer præcist sammen, ligesom grænseflader og integration med andre bygningsdele er vigtig. Det gælder både de fysiske og de funktionsmæssige grænseflader, fx ventilationskanalen, der skal føres gennem vægge og lofter.
En systemleverance bør være CE-mærket eller have en tilsvarende mærkning, der kan sikre kvaliteten, da systemet normalt ikke er beregnet til at kunne ’åbnes’ – altså blive ændret i sin funktion eller konstruktion. Projektering af småhuse baseret på systemleverancer skal derfor fokusere på sammenbygningsdetaljer frem for detailtegning og -beskrivelse, som normalt klares af leverandøren.
De projekterende skal ved brug af systemleverancer være opmærksomme på, at:
Systemets indretning og opfyldelse af krav til ydeevne er leverandørens ansvar, og projektet må stille funktionskrav samt krav til grænseflader, fordi der ofte ikke uden betydelige omkostninger kan stilles detailkrav til selve systemets indretning; se fx hvordan det beskrives i SBi-anvisning 252, Vådrum (Brandt & Morelli, 2015), SBi-anvisning 254, Småhuse – styrke og stabilitet (Cornelius, 2015) og SBi-anvisning 223, Dokumentation af bærende konstruktioner (Aagaard & Feddersen, 2015).
Kontrol af kvalitet må foretages på et tidligt tidspunkt. Typisk ved kontrol af deklarationer, mærkninger eller anden dokumentation fra leverandøren, fordi systemet ikke lader sig kontrollere på byggeplads; se fx Bekendtgørelse om markedsføring, salg og markedskontrol af byggevarer (Bekendtgørelse nr. 688, 2013).
Kvalitet må kontrolleres på basis af tydelige kontrolplaner og en systematisk modtagekontrol på byggeplads, fx ved at leverandøren dokumenterer sine leverancer i f.t. eget kvalitetsstyringssystem.
Planlægge forløbet på byggepladsen, sådan at leverancerne er fremme, når de skal monteres – se SBi-anvisning 191, Introduktion til byggelogistik (Clausen et al., 1996). Derved minimeres den tid, leverancerne skal opbevares på byggepladsen og såvel risici ved opbevaring som pladsbehov hertil reduceres.
Foranstalte passende indretninger på byggeplads til en sikker og betryggende opbevaring af systemleverancer forud for deres indbygning i bygværket, idet de ofte kan være særligt følsomme over for fugt, temperaturer eller utilsigtede mekaniske påvirkninger. Om håndtering af fugt i byggeprocessen, herunder opbevaring af bygningsdele på byggeplads se Vejledning i håndtering af fugt i byggeprocessen (Møller et al., 2010).
De projekterende må i hvert enkelt tilfælde vurdere, om der i leverandørens dokumentation skal kræves instruks om særlige kompetencer hos dem, der skal indbygge eller montere systemleverancen i bygværket; fx særlige akkrediteringer for tilslutning af stærkstrøm, indkøring af driftssystemer eller montering af bærende konstruktioner.
De projekterendes primære rolle er den indledende, overordnede projektering, koordinering af levering og montering, samt sikring af at de forskellige systemleverancer passer sammen i forhold til arkitektur, byggeteknik og holdbarhed. Rollefordelingen fremgår også af tabel 2. Forskydningen af roller fra den projekterende over mod udførende og leverandør er en løbende proces, der afspejler den stigende anvendelse af systemleverancer også i småhusbyggeriet.
Tabel 2. Rollefordeling mellem projekterende, udførende og leverandører. Der skelnes mellem dele af et byggeprojekt, der udføres henholdsvis uden og med systemleverancer.
1.6 Generelle hensyn
1.6.1 Holdbarhed og robusthed
For at et småhus kan holde i hele den levetid, som det er rimeligt at forvente af et sådant byggeri, har valget af løsninger, dimensioner og materialer stor betydning. Levetiden for småhuse til boligformål vil almindeligvis være 80-100 år eller mere.
Levetiden for bærende konstruktionsdele vil almindeligvis skulle svare til bygningens levetid som helhed. Ikke-bærende bygningsdele til klimaskærmen kan have en kortere levetid end bygningen som helhed, fx vinduer og yderdøre samt lette facadebeklædninger, mens dele til bygningens aptering, fx gulve, køkkener og sanitet, normalt vil have de korteste levetider, fx 10 til 30 år. Visse materialer og løsninger vil kræve mere vedligeholdelse eller betyde, at bygningens levetid bliver kortere.
Byggetekniske løsninger bør være robuste og enkle at udføre, dvs. at fejl og utilsigtede påvirkninger kun i begrænset omfang påvirker kvaliteten af de afgørende bygningsdele. Bygningsdele og materialer bør have overskud til at modstå mindre svigt. Minimering til grænsen af ydeevnen er derfor ikke tilrådeligt, da det ofte fører til et mindre robust bygningsværk.
Byg-Erfa (
www.byg-erfa.dk) og Byggeskadefonden (
www.bsf.dk) m.fl. indsamler og formidler registrerede erfaringer fra praksis med konkrete løsninger, herunder eksempler på forkert brug af disse.
1.6.2 Byggeteknisk risiko
Til enhver byggeteknisk løsning – og dermed også ethvert byggeri – knytter sig en vis risiko. Ved risiko forstås en kombination af sandsynlighed for svigt og konsekvenser ved svigt som vist i tabel 3, hvor risikobehæftede forhold henregnes til høj risikoklasse.
Tabel 3. Risikoklasse som funktion af sandsynlighed for svigt og konsekvenser af svigt
(Aagaard, Bunch-Nielsen & de Place Hansen, 2014).
Den byggetekniske risiko bør vurderes for de enkelte bygningsdele og byggetekniske løsninger i et byggeprojekt. Formålet er at indkredse risikobehæftede byggetekniske forhold samt bygningsdele med større risiko med henblik på, at disse risikoforhold enten kan blive fjernet fra projektet eller kan blive underkastet særlig opmærksomhed i alle faser af byggeriet.
Det bedste resultat af en risikovurdering ville være, at der foretages sådanne ændringer i byggeprojektet, så det ikke længere indeholdt risikobehæftede forhold eller bygningsdele med større risiko.
I den del af boligbyggeriet, der er opført med offentlig støtte, herunder almene boliger, ungdomsboliger og ældreboliger, er der i henhold til kvalitetssikringsbekendtgørelsen (Bekendtgørelse nr. 773, 2011) krav om, at de projekterende mindst to gange under projekteringsforløbet skal afgive en erklæring om risikobehæftede forhold til bygherren.
1.6.3 10 råd til gode og sikre småhuse
Ved planlægning og design af småhuse kan det ofte være nyttigt at støtte sig til erfaringer og ’tommelfingerregler’. Tabel 4 indeholder 10 råd af denne karakter til gode og sikre småhuse.
En uddybning af disse råd til gode og sikre småhuse kan udover de specifikt nævnte referencer fx findes i
Byggeskadefondens guide til kvalitet i boligbyggeriet (Byggeskadefonden, 2012) samt SBi-anvisninger (
www.anvisninger.dk) og Byg-Erfa-blade (
www.byg-erfa.dk) for specifikke forhold i byggeriet.
Tabel 4. Grundlæggende forhold for gode og sikre småhuse.
1.7 Dokumentation
Med lovændringen i 2009, der fritog småhuse fra teknisk byggesagsbehandling, er det gjort tydeligere, at bygherren skal sikre, at bygningsreglementets bestemmelser er overholdt, og at den fornødne dokumentation vedrørende tekniske forhold foreligger. Bygningsreglementets Bilag 8 indeholder eksempler på teknisk dokumentation, som kan være relevant. Bygherren kan også hente hjælp i appendiks A til SBi-anvisning 230, Anvisning om Bygningsreglement 2010 (de Place Hansen, 2014).
På specifikke områder er der udarbejdet anvisninger eller vejledninger, som præcist beskriver, hvad en teknisk dokumentation bør omfatte. Det gælder dokumentation af bærende konstruktioner og fugtforhold, beskrevet henholdsvis i SBi-anvisning 223, Dokumentation af bærende konstruktioner (Aagaard & Feddersen, 2015) og i Vejledning om håndtering af fugt i byggeriet (Møller, 2010).
På andre områder må det afgøres i den konkrete situation, hvad der er fornøden dokumentation. For eksempel anfører Bilag 8 i BR10 om ventilation blot, at fornøden dokumentation omfatter dokumentation af ventilationsforhold. I forbindelse med en undersøgelse af den byggetekniske dokumentation i Danmark i perioden 2008-2010
(de Place Hansen & Aagaard, 2013) er det vurderet, hvilke specifikke faglige forhold, der bør være dokumenteret, opdelt på ni fagområder, som vist i tabel 5.
Tabel 5. Faglige forhold, som bygherren bør dokumentere. Baseret på Byggeteknisk dokumentation i Danmark 2008-2010 (de Place Hansen & Aagaard, 2013).